Metal induktionsvarmer
En induktionsvarmer giver dig mulighed for at opvarme metal, indtil det bliver rødt uden at røre det. Grundlaget for et sådant varmelegeme er en spole, hvori der skabes et højfrekvent felt, som virker på en metalgenstand placeret indeni. Der induceres en højdensitetsstrøm i metallet, som får metallet til at varme op. For at skabe en induktionsvarmer skal du således bruge et kredsløb, der genererer højfrekvente svingninger og selve spolen.
Ordning
Ovenfor er et diagram af en universel ZVS-driver, som er baseret på kraftige felteffekttransistorer. Det er bedst at bruge IRFP260, normeret til en strøm på mere end 40 A, men hvis du ikke kan få disse, kan du bruge IRFP250, de er også velegnede til dette kredsløb. D1 og D2 er zenerdioder, du kan bruge enhver spænding fra 12 til 16 volt. D3 og D4, ultrahurtige dioder, kan f.eks. bruges SF18 eller UF4007. Det er tilrådeligt at tage modstande R3 og R4 med en effekt på 3-5 watt, ellers kan de blive varme. L1 – induktor, kan tages i området 10-200 µH. Det skal vikles med en tilstrækkelig tyk kobbertråd, ellers kan opvarmning ikke undgås.At lave det selv er meget enkelt - du skal blot vinde 20-30 vindinger af tråd med et tværsnit på 0,7-1 mm på enhver ferritring. Der skal lægges særlig vægt på kondensator C1 - den skal være designet til en spænding på mindst 250 volt. Kapacitansen kan variere fra 0,250 til 1 µF. En stor strøm vil strømme gennem denne kondensator, så den skal være massiv, ellers vil den varme op. L2 og L3 er den samme spole, hvori den opvarmede genstand er placeret. Den består af 6-10 vindinger tyk kobbertråd på en dorn med en diameter på 2-3 centimeter. Du skal lave et tryk på spolen fra midten og forbinde den til spolen L1.
Samling af varmekredsløb
Kredsløbet er samlet på et stykke printkort, der måler 60x40 mm. Printpladens design er helt klar til print og behøver ikke at blive spejlet. Tavlen er lavet ved hjælp af LUT-metoden; nedenfor er flere fotografier af processen.
Efter boring af hullerne skal brættet fortinnes med et tykt lag lodde for bedre ledningsevne af sporene, fordi der vil strømme store strømme gennem dem. Som sædvanlig loddes små dele, dioder, zenerdioder og 10 kOhm modstande først. Kraftige 470 Ohm modstande er installeret på brættet mens de står for at spare plads. For at tilslutte strømledningerne kan du bruge en klemrække; der er plads til den på kortet. Efter lodning af alle delene skal du vaske den resterende flux af og kontrollere de tilstødende spor for kortslutninger.
At lave en induktionsspole
Spolen består af 6-10 vindinger tyk kobbertråd på en dorn med en diameter på 2-3 centimeter; dornen skal være dielektrisk. Hvis tråden holder formen godt, kan du undvære den helt.Jeg brugte almindelig 1,5 mm wire og viklede den rundt om et stykke plastikrør. El-tape fungerer godt til at fastgøre svingene.
En hane er lavet fra midten af spolen; du kan blot fjerne isoleringen fra ledningen og lodde en tredje ledning der, som jeg gjorde. Alle ledninger skal have et stort tværsnit for at undgå unødvendige tab.
Første opstart og test af varmeren
Forsyningsspændingen af kredsløbet er i området 12-35 volt. Jo højere spænding, jo mere opvarmes metalgenstanden. Men samtidig øges varmeafgivelsen på transistorerne - hvis de med en strømforsyning på 12 volt næsten ikke opvarmes, så kan de ved 30 volt allerede kræve en radiator med aktiv køling. Du bør også overvåge kondensator C1 - hvis den opvarmes mærkbart, så skal du tage en højere spænding, eller samle et batteri med flere kondensatorer. Når du starter op for første gang, skal du bruge et amperemeter tilsluttet til bruddet i en af forsyningsledningerne. I tomgang, dvs. Uden nogen metalgenstand inde i spolen trækker kredsløbet omkring 0,5 ampere. Hvis strømmen er normal, kan du placere en metalgenstand inde i spolen og se den opvarmes bogstaveligt talt foran dine øjne. God forsamling.
